Afrejse d. 28. December
Så er vores blog kommet online. Herinde kan I følge med i hvad der sker, når Tim, Kim og jeg tager afsted på eventyr i Nepal og Indien.
Vi skal deltage i The Rickshaw Run, arrangeret af The Adventurists.
Ude til højre, i margin, kan I følge vores tur igennem et af verdens mest befolkede områder. Når vi opdaterer bloggen, opdaterer vi også kortet, så I vil kunne se en streg, der følger vores fremrykning igennem det asiatiske kontinent.
Reglerne er simple: Donér penge til et velgørende formål, betal entré til løbet, få udleveret en tuk tuk som køretøj, kør fra bjergene i Nepal til det sydlige Indien. Hvert hold vælger sig egen rute.
Kommer du galt afsted undervejs, eller får motorproblemer, så er der ingen hjælp at hente fra arrangørerne – du er på egen hånd.
GPSer, følgevogne med reservedele og alt andet der kan gøre dit eventyr mindre eventyrligt anses som usportsligt.
Donationer kan gives via JustGiving ude til højre i margin. Donationerne går til Mercy Corps der støtter genopbygningen af landbruget i Orissa-provinsen. Læs mere her.
Vi er 69 vogne i løbet og den som kommer først får et kys på panden, for det er et gentlemansløb så er der intet stress og jag, så længe du er i mål inden afslutningsfesten.
Ruten har vi målt til at være omkring 2700 km i en lige strækning, men med svinkeærinder og tørre ganer, så ender vi nok på en 3000 km. På 14 dage skal de 3000 km tilbagelægges i en tuk tuk der ikke kan køre hurtigere end 50 kilometer i timen. Enhver matematiker kan så fortælle at ved en snitfart på 50 km/t så kan løbet overstås ved at køre 3,8 timer om dagen – alle 14 dage.
Men vi er realister der har smagt vejbanens støvede hjulspor og siddet i flere end een trafikprop – vi forudser en snitfart på 30 km/t – hvilket bliver til 6,4 timer om dagen, hvor chaufføren skal koncentrere sig og de to andre skal nyde hinandens selskab, gnubbe skuldre og drikke gin & tonics.
Vi rejser afsted d. 28 december til Kathmandu i Nepal, så vi er fremme i Pokhara d. 30 i tide til at udsmykke vores tuk tuk og til nytårsfesten d. 31. december. Starten går den 1. januar og vi er tilbage i Danmark omkring den 20.

Det er for awesome!
Jeg følger spændt med pr. 1. januar.
Held og lykke!
Superflot blog
TO the O’strit team
Håber i er vel ankommet til Katmandu og de sidste forberedelser går som planlagt. I er nogle seje gutter og vi vil følge intents med på jeres adventure.
Good luck
The Larsenshipteam.
To the 3-man roughneck team! We know you will make your support team in DK proud and obtain a respectable time – with or without the tuk-tuk.. Happy New Year!
I kender mig ikke, men GOD tur!
Det kribler meget i benene for at komme afsted igen – jeg var med i løbet sidste år, og kan kun sige at I har noget at glæde jer til!
Jeres beregning på hvor lang tid I skal sidde i Rickshawen i hver dag, kan jeg kun trække på smilebåndet over – vi forudsagde også 5-6 timer dagligt, men endte på 10-12 timer stort set hver dag (og 1,5 dags turist-pause undervejs) – husk at tage højde for de mange nedbrud, karburatorproblemer osv. I sikkert bliver ramt af -it is all a part of the experience….
GOD TUR
Tak for stoetten alle sammen, vi glaeder os!
@Kim:
Vi har hoert rygter om laengere dage end forventet, saa nu bliver vi i hvert fald ikke overraskede.
Take care.