Tux Tuk

Det spejlblanke vand med det omvendte billede af de forbipasserende templer og ligbraendingspladser er fantastisk. Vi sidder i en ti meter lang robaad drevet frem af en lille senet inder, der nu med os om bord bogstaveligt talt hiver sin foerste dagsloen hjem. Nogle kilometer oppe ad floden blev vi sat af for at gaa tilbage til hotellet og varme os undervejs ved de mange store ligbaal og blive plukket for tilskud til braendet.

Vi er nu to naesten to dage bagud efter planen, der skal bringe os frem til maaalet via den gamle danske koloni i Trankebar.

Hvis vi giver den fuld gas kan vi lige naa frem i tide til Cochin i den direkte rute skraat gennem Indien. Vejen over  Trankebar er naesten 600 kilometer laengere, men vi er fast besluttet paa at laegge vejen forbi, nu vi er her. Saa Tim er i fuld gang med at hyre en truck, der kan bringe os direkte ned til oestkysten og paa den maade vinde den tabte foerste dag tilbage.  Efter flere timers telefon med ivrige, men ikke ordholdne chauffoerer kom sagen endelig paa plads – godt hjulpet af hotellets direktoer, der straks ophoejede os til aeresgaester og fremhaevede at opgaven var i nations interesse.  Kort skrevet. Endnu en afgang en tidlig morgen i dette kolde land hvor venligheden er stor, men maaske ikke fungerer optimalt. Heller ikke vores mange fotos kan de sloeve internetsteder haandtere endnu.

Maaaske er det alligevel godt, at vi forlader det skoenne hotel. Gled i en abelort paa balkonen i 5. sals hoejde.